Ventilation ved indretning af kælder.jpg
Et projekt i mit nabolag består i at få udnyttet ekstra kvadratmeter i kælderetagen. Udfordringen er indelukkede rum og tilstrømning af fugt udefra. Under sådanne forhold vil interiøret ikke overleve længe. Løsningen blev balanceret ventilation.

Det er næsten blevet et fælles frivilligprojekt, den nye kælder to huse væk. Min ven har et areal på 70 kvadratmeter, som tidligere ikke blev brugt til ret meget andet end opbevaringsplads. Nu begynder tingene at tage form, efter at vi startede med at sørge for tørre og ventilerede rum.

Ved du om din bolig har et tilfredsstillende indeklima?

Kælderlugt

Du kan nok genkende beskrivelse af den typiske kælderlugt. Lidt tung fugtighed med præg af mug. Selv i et lukket tøjskab kan du opleve, at tøjet bliver jordslået og får den umiskendelige våde lugt.

Første skridt var at lukke fugtigheden ude. Vandafledningen rundt om kældermuren havde set bedre dage. Naboen overlod gravearbejdet til fagfolk, mens vi leverede en hæderlig fællesindsats med grundmursplader og drænrør.

Varmegenvinder

Kældervæggene blev udstyret med lægter, isolering og fugtbarrierer før de igen kunne beklædes med plader. Derefter kom vi til det, jeg har lidt erfaring med fra hjemmebanen: En ny type balanceret ventilation med varmegenvinding til enkelte rum.

Boligejere kender nok mest til de centrale ventilationsanlæg med kanaler til hvert rum. Vores type er som en stor luftventil med indbygget varmegenvinder og ventilator.

Det gik lettere end forventet at komme igennem Leca-muren. Løsningen kræver en åbning på 320 x 320 mm. Selve enheden er 320 mm lang, og det passede overraskende godt med tykkelsen på kældervæggen efter opgraderingen. Elektrikeren havde klargjort trækrør til el undervejs i arbejdet med de nye vægge, så energitilførslen blev ret elegant – fordi den ikke blev synlig.

På dette areal måtte vi i gang med to enheder. Én til et kommende soveværelse, samt én til det resterende areal. Et par steder var der traditionelle ventilationslemme fra tidligere, og naboen satser som udgangspunkt på, at disse er tilstrækkelige der.

Vent 2 lite.jpg

Lavere elregning

Denne løsning til enkelte rum fungerer således, at frisk luft suges ind gennem kanalen og ind i kælderrummet. Her cirkulerer den, for så at blive pumpet ud gennem den samme enhed. Så får man en afbalanceret ventilation.

Dertil kommer varmegenvindingen, som bidrager til at nedbringe varmeudgifterne: På vej ud passerer den opvarmede indendørsluft gennem en såkaldt modstrømsveksler, hvor den opvarmer den koldere udeluft på vej ind i rummet.

En regulator med sensor sørger for, at lige store mængder luft hentes ind og fragtes ud, så ventilationen bliver afbalanceret.

Begge enheder kan styres direkte på et panel på siden af ventilåbningen på væggen. Derudover er der opsat en fælles trådløs betjening, som kan kontrollere kapaciteten for de to anlæg.

Komplicerede alternativer

Naboen kiggede også på andre og noget mere rimelige typer af løsninger til enkelte rum, men fik indtryk af, at disse ikke giver en god balanceret ventilation på samme måde som en kontinuerlig cirkulation.

Et alternativ er at montere to ventilatorer i hver sin kanal i ydervæggene, hvor den ene trækker luft ind, og den anden blæser den ud. Et andet er en enkeltkanalsløsning, som skifter mellem at trække luft ind og blæse den ud. Nogle oplever denne metode som ubehagelig med trykforskelle og støj, når luftstrømmen snurrer.

I kældergulvet er der elektriske varmekabler. Takket være varmegenvindingen slipper disse kabler for at opvarme den kolde udeluft. Energien går hovedsageligt til at holde en jævn komforttemperatur.

Nu skal naboindsatsen ikke overdrives. Min ven organiserede og stod for det meste af renoveringen selv, men det var sjovt at kunne bidrage med lidt af det, jeg har lært. Og ventilationsdelen var afgørende for, at en kælder kunne bidrage til at øge boligarealet betydeligt i dette hus.

Hvor godt er klimaet i din bolig?