Varm sommerhuset op med mobilen.jpg

Internettet har gjort det muligt at kunne mere end bare at tænde for varmen i sommerhuset før ankomst. Nu taler vi om varmestyring, som giver både komfort og energiøkonomi.

Ideelt set skal en weekend i sommerhuset være præget af sol, afslapning og aktiviteter, som giver ny energi. Realiteten er ofte en anden, med nedbør, vind og meget tid indenfor.

For at få mest muligt ud af fridagene, er det jo ikke usædvanligt, at man hopper i bilen hurtigst muligt efter arbejde om fredagen, og at familien ankommer sent om aftenen. I kulde og mørke og med længsel efter det lune pejsested efter en hektisk udpakning. 

Fra sms til smartphone

Den klassiske metode til at gøre ankomsten lidt mere behagelig, har været at benytte mobilløsningen, hvor du sender en sms for at tænde for varmen. En modtager aktiverer stikkontakten, som radiatorerne er tilkoblet.

Hvis du vælger at opgradere til en moderne varmeløsning med varmestyring, kan du ikke bare tænde for en radiator, men også regulere flere el-radiatorer og dermed styre varmen i flere zoner. Tjenesten går via internettet fra smartphonen.

Hvis der ikke er internet i sommerhuset i forvejen, kan du etablere en mobil bredbåndslinje. Fordelen er, at denne kan bruges til mere end blot varmestyring.

Hent vores guide og spar penge: 15 misforståelser om varme

Fryseren

Denne funktion byder på visuelle og brugervenlige løsninger til at se og regulere temperaturen i de forskellige zoner. Det betyder, at du kan holde en lav temperatur i alle rum, når bygningen ikke er i brug.

Før afrejse kan stue, køkken og bad indstilles til komfortniveau. Soveværelset kan jo vente til I kommer frem. Et sommerhus har gerne flere af de samme tekniske bekvemmeligheder som hjemme, og så må bygningen ikke være for kold.

Har du en nyere fryser med mad stående, kan den være afhængig af op til 10 plusgrader for at kunne fungere. I den forbindelse er det praktisk at kunne følge og regulere temperaturen hjemmefra.

Pålidelighed

Hele styringssystemet er tilgængeligt via en app på din mobil, tablet eller pc. Der findes flere forskellige løsninger på markedet, men de mest stabile har en dedikeret central eller såkaldt «hub» til styringen.

Vær forsigtig med styringssystemer, som kun kan styres via et trådløst net. Wifi-ruteren kan slå fra, og så fungerer temperaturindstillingerne, du har indstillet for de forskellige zoner i appens kalender, måske ikke. En ruter kan blive ustabil med tiden, blandt andet på grund af overophedning, og så går internetforbindelsen ned.

I det tilfælde må du ikke bare vente med at skrue op for varmen til I kommer frem til et køligt sommerhus. Du kan være afskåret fra at styre varmeløsningen med mobilen, selv om du står lige ved siden af varmegiverne.

Læs: El-radiatorer er nogle strømslugende monstre – eller?

Central styringsenhed

Et mere pålideligt valg af varmestyring er den type, som har en central styringsenhed. Her kommunikerer din telefon med den såkaldte hub, som så igen styrer radiatorerne. I sådan en løsning vil temperaturindstillingerne fungere uforstyrret, selv om fast- eller mobilnettet til sommerhuset skulle gå ned.

Og desuden kan du ændre indstillingerne på dit eget betjeningspanel på væggen i sommerhuset. Skulle strømmen slå fra, vil centralen huske og genoprette temperaturindstillingerne.

Fordelene

Som du sikkert har opfattet, er fjernstyring af varmen afhængig af en internetforbindelse. Det er nok med en enkel mobilforbindelse, og de billigste abonnementer på mobilt bredbånd koster blot omkring 60 kroner om måneden.

Nogle vil måske reagere på, at internetforbindelse er en forudsætning, mens internettet for mange allerede er blevet en del af livet i sommerhuset, på linje med strøm og indlagt vand.

Fordelene ved varmestyring er:

  • højere komfort med opvarmede rum ved ankomst.
  • energiøkonomi ved at fravælge rum, som ikke har brug for at blive opvarmet på forhånd.
  • kontrol med temperaturen i rum med hvidevarer, der ikke tåler kulde.

Hvis du synes, at dette var lidt for mange tekniske detaljer, har du måske alligevel fået inspiration til opgradering af opvarmningen i sommerhuset – og til at stille de rigtige spørgsmål hos forhandleren.

15 misforståelser om varme som koster dig tusindvis af kroner