Hvilken slags varme kan vi bruge på badeværelsetStrøm er dyrt, men nogle gange er det faktisk ganske rentabelt at anvende el-radiatorer eller gulvvarme i disse mindre rum.

Hvilken slags opvarmning, du vælger i badeværelset, handler både om økonomi og æstetik. Når vi først sætter dette rum i stand, går der lidt tid inden det sker igen. Det er ikke her, vi ændrer på farverne efter humør og årstid. Derfor skal det være en varig og økonomisk forsvarlig varmeløsning, som ikke mindst giver en god komfort.

Hent flere nyttige tips: 15 misforståelser om varme

Ukomfortabel varme

Udgangspunktet kan være forskelligt fra bolig til bolig.

  • Bygger du nyt eller totalrenoverer et badeværelse, kan du tage alle de nødvendige tiltag for den bedst mulige energiøkonomi.
  • Har du allerede et pænt og funktionelt badeværelse i et ældre hus, kan der være behov for at opgradere komforten.

Det sidste betyder ofte, at bygningen ikke er isoleret tilstrækkeligt, og gulvet er ofte et svagt punkt. Selvom der lige er blevet lagt elektriske varmekabler eller vandbåren gulvvarme, føles rummet måske alligevel ikke varmt. Årsagen kan være dårlig isolering i gulvet, så en stor del af effekten fra gulvvarmen går tabt.

Vand eller el?

Hvis badeværelset skal totalrenoveres, koster det ofte mange penge.

I forbindelse med dette, er det smart at lægge rigelig isolering i gulvet. Så vil du opleve, at nyetableret gulvvarme giver en helt anden og bedre komfort i rummet.

Mange vælger næsten automatisk vandbåren gulvvarme, men lav en selvstændig vurdering af, hvad der kan betale sig. En sådan varmeløsning koster betydeligt mere at anlægge end elektrisk gulvvarme.

Især i forbindelse med en mere simpel renovering, kan det elektriske alternativ være smart. Måske har du ikke planer om eller budget til at brække hele gulvet op. Det kan være nødvendigt for at få plads til varmesløjferne til vandet. Elektrisk gulvvarme medfører ikke den store ombygning og kræver et lavere såkaldt påstøb – og bliver dermed billigere i både anskaffelse og montering.

Hurtig varme

På et gæstebadeværelse uden fliser på gulvet, kan en el-radiator alene være løsningen. Sådan et rum er jo ofte forholdsvist lille og kræver ikke så meget varme for at få en behagelig temperatur.

Fordelene for dig som ejer er både økonomiske og æstetiske. El-radiatorer er billige at indkøbe, og du kan vælge den form og farve, som passer til rummet. Med en elektrisk varmeløsning går opvarmningen hurtigt. Derfor kan du skrue ned for termostaten, når der ikke er gæster i huset.

Det giver jo ikke mening at holde komforttemperaturen, når badeværelset ikke er i brug. Ved uventet besøg bliver rummet faktisk varmt på få minutter.

Med elektrisk varme i flere rum, kan det være en god idé at anvende varmestyring.

Termostaten er vigtig

Hvis der er én ting, du skal være ekstra omhyggelig med i forbindelse med dine overvejelser, er det at vælge en elektronisk termostat af god kvalitet. Den er meget mere nøjagtig og giver mere varme for pengene end billige modeller - og meget mere end de gamle mekaniske termostater.

Læs mere her om årsagen til forskellene.

Der findes intet facit på, hvilken type opvarmning, der egner sig bedst hjemme hos dig, men nu har du fået lidt inspiration til at stille de rigtige spørgsmål, hvis du skal i gang med at renovere eller ønsker bedre komfort i husets måske vigtigste rum. 

15 misforståelser om varme som koster dig tusindvis af kroner