Erfaringer med smart varmestyring

Efter snart to år med moderne varmeløsninger er vores konklusion, at dette giver os langt bedre komfort i både stue, køkken og soveværelser.

Vi er en familie på fem med to børn samt min kone Izabelas mor i egen lejlighed i en tilbygning. Vi er blevet bedt om at dele vores erfaringer efter et par sæsoner med smart varmestyring.

Det hele startede, da Izabela meldte os til konkurrencen «Lev energismart» hos Eidsiva, og vi blev udtrukket til at være pilotfamilie for moderne varmeløsninger.

Hoveddelen af huset på 260 kvadratmeter er fra 1968, med datidens standard af isolation i gulv, vægge og loft. Lejligheden i tilbygningen er fra 2014 og opfylder derfor de byggetekniske krav.

I vores land er el-radiatorer en almindelig varmeløsning i boliger. I Danmark vil jeg tro, at vores erfaringer kan være interessante for dig, som ønsker en behagelig opvarmning af sommerhuset.

Fyring med brænde

Vores første vurdering var at installere en varmepumpe. Det er en almindelig løsning i boliger med en lavere isoleringsgrad og ofte åbne rumløsninger. Rumløsningen i dette hus fordelte dog varmen dårligere, end vi havde håbet.

Vi var nødt til at fjerne nogle vægge eller få flere el-radiatorer i tillæg til varmepumpen. Opvarmning med brænde har været en fordel i flere sæsoner, da vi har haft mulighed for at hugge det selv. Det giver en hyggelig varme, men kræver en del arbejde.

Mobilstyring

Nu er vi nok begge mere interesseret i teknologi og nye løsninger end de fleste, men det bør jo give os et godt udgangspunkt for at vurdere både fordele og ulemper ved smart varmestyring.

Tidligere var huset udstyret med otte forskellige el-radiatorer af forskellig kvalitet. Nogle gav mulighed for natsænkning, men funktionen var vanskelig at anvende. Derfor var radiatorerne slået til hele tiden.

Nu er huset inddelt i flere varmezoner, hvor temperaturen kan justeres individuelt fra varmestyringscentralen eller mobilappen.

Varmestyring

Vores erfaringer

Efter nogle udfordringer i begyndelsen, fungerer den moderne varmestyring som den skal.

  • Mobil-appen er let at anvende. I begyndelsen var det besværligt at styre indstillinger i enkeltzoner, men en opdatering løste dette på fornemmeste vis. Det er også let at indstille de forskellige programmer i appen.
  • Vi oplever, at det er let at få systemet til at følge familiens døgnrytme i løbet af ugen. Dette kunne være en udfordring med tanke på, at børnene kommer hjem fra skole på forskellige tidspunkter hver dag.
  • Med inddeling i varmezoner er det også let at opvarme de rigtige rum til de rigtige tidspunkter. Der er for eksempel en del rum, vi ikke opvarmer om morgenen.
  • Varmekomforten er slet og ret i top. Vi har indstillet styringen, så det er behageligt at stå op om morgenen, og behageligt at komme hjem om eftermiddagen. Om aftenen bliver det køligere, når det er ved at være sengetid.

 

Vindussensor

Sensor i vinduerne

Vinduesfølerne er også et plus. For de vinduer, vi anvender til udluftning, er det rart, at radiatorerne slukker af sig selv. Før var vi nødt til at slukke el-radiatorerne, når vi skulle lufte ordenligt ud, så de ikke gik på fuld effekt. Det glemte vi ofte. Nu er vi fri for at tænke på det.

Det eneste vi af og til oplever er, at en el-radiator ikke registrerer, at vinduet er blevet lukket igen. Løsningen er at åbne og lukke det en gang til, for at radiatoren skal slå til igen.

Elregningen

Smart varmestyring skal kunne give en mærkbar reduktion af strømforbruget og dermed omkostningerne til el.

Om vi reelt har opnået dette, synes jeg er svært at svare på. Forbruget er gået ned den ene måned og lidt op den anden, når vi sammenligner 2017 og 2018. Det afhænger jo meget af udetemperaturen.

Den store forskel er, at vi bruger rummene lidt anderledes nu, end vi gjorde før. Varmestyringen har øget komforten og givet os bedre anvendelse af alle rummene i huset. Det betyder nok, at vi oftere opvarmer et rum, som vi ikke varmede op før, fordi det nu er så let at styre og tilpasse.

15 misforståelser om varme som koster dig tusindvis af kroner