El-radiatorer-er-nogle-strømslugende-monstre.jpg

Tag det ikke for givet at el-radiatorerne er den bedste løsning hjemme hos dig.

Hver gang du skruer på termostaten, bør du overveje: "Gør jeg dette for ofte?"

Behov for hyppig justering kan nemlig være et tegn på, at el-radiatorerne er for gamle. Gamle, og særligt mekaniske, termostater er unøjagtige. De formår ikke at slå til og fra i takt med ændringer i temperaturen.

Gratis guide: Kostbare misforståelser om opvarmning i hjemmet

Simpel indmad

Termostater af tvivlsom kvalitet er en anden grund til, at du ikke får den komforttemperatur, du ønsker. Hos forhandleren fik du måske at vide, at  ”Dette er gode sager – de er jo elektroniske”. Det betyder ikke, at de er nøjagtige. Indmaden kan være af den mest simple slags, og der kan endda være software, som ikke gør arbejdet ordentligt.

I begge tilfælde sidder du tilbage med radiatorer, som bruger for meget strøm:

  • De kører længe efter, at det er blevet så varmt, som du vil have det.
  • De kobler ud for længe og sænker temperaturen for meget, så det kræver mere strøm at opbygge varmen igen.

Standby

I «gamle dage» blev radiatorerne i praksis slukket, når termostaten slog fra. Med elektroniske termostater går radiatoren på standby. Hensigten er at spare strøm, men dårlige udgaver kan alligevel forbrænde 10 watt i standby. Har du 10 af den slags radiatorer i huset, vil de altså altid bruge 100 watt. Den energi vil også bidrage til at opvarme rummene, men ikke nødvendigvis på de tidspunkter, du ønsker.

Heldigvis findes der radiatorer af bedre kvalitet med smartere termostater, som bruger under 0,5 watt, når de er i standby. Det betyder en besparelse i strømudgifterne på omkring 50 kroner for hver radiator i løbet af et år.

Kuldenedfald

Hvor er radiatorerne placeret? Det koldeste punkt på væggen vil altid være vinduet. Når luften rammer vinduesfladen, afkøles luften, synker ned og lægger sig på gulvet. Dette kaldes kuldenedfald. Ideelt set skal radiatorerne derfor hænge på væggen under hvert vindue. Hvis radiatorerne hænger på en lukket væg, vil de ikke opfange kuldenedfald, og opvarmningen bliver dårligere. Du kan også opleve varmen som dårligere på grund af den kolde luft fra vinduerne.

Og måske er der bare én større radiator i rummet? Det er mere effektivt med flere mindre radiatorer, én under hvert vindue, både med hensyn til økonomi og med hensyn til at få en bedre komfort med varme, som fordeles jævnt i hele rummet.

Varmestyring

Har du radiatoren placeret under et soveværelsesvindue, får du et strømmonster, så snart du åbner dette vindue. Uanset om det er for at lufte ud, eller fordi du foretrækker at sove med vinduet åbent. Så løber der kold luft ned på radiatoren, og termostaten slår til og forsøger at opvarme rummet. Det kan den ikke, så længe der strømmer kold luft ind udefra. Så bruger den masser af strøm.

Til det tilfælde findes der varmeløsninger med sensorer/følere, som afbryder strømmen i disse situationer. Dette er en del af løsningerne for såkaldt varmestyring:

Termostaterne kan indstilles til at sænke temperaturen om natten, og når du er i skole og på arbejde i dagtimere. Og den nævnte føler slår radiatoren fra, når vinduet åbnes. Du kan reducere strømforbruget med 25 procent med sådan en løsning.

Smarttelefon 

Al information er samlet i en central hjemme hos dig. Hvis du har behov for at følge med i eller regulere temperaturen, når du er ude, kan du gøre dette fra smarttelefonen via en app.

Tjek med fagfolk om dine el-radiatorer er lavet til styring, og skift dem ud, hvis det er nødvendigt. Så vil du få en moderne og energieffektiv varmeløsning.

15 misforståelser om varme som koster dig tusindvis af kroner

Denne artikel blev første gang publiceret den 5.9.2017, men er siden blevet opdateret og revideret.