Myter-om-vandbåren-varme.jpg

Nye boliger bliver nærmest automatisk udstyret med vandbåren varme. Der er flere grunde til, at det ikke nødvendigvis er det smarteste valg. Én af dem er, at du kan komme til at fryse.

Fordelene er mange med varme, som kommer fra opvarmet vand i gulvet eller radiatorer på væggen. Lad os tage et kig på argumenterne ét efter ét:

1. Billig

Målt i rene energiomkostninger får du meget varme for pengene. På den anden side skal du sørge for service og vedligeholdelse på anlægget for at løsningen fortsætter med at levere effektiv og komfortabel varme. Det er ikke gratis, og skal tages med i regnestykket.

Hvis du sammenligner med elektriske radiatorer, koster det meget at installere vandbåren varme. Og som du kan læse længere nede, er nye boliger så godt isolerede, at løsningen kan være en overinvestering.

2. Miljøvenlig

Et sådant anlæg er miljøvenligt, fordi det bruger mindre energi end flere andre løsninger. Det er mindre miljøvenligt med tanke på, hvor mange komponenter, der skal produceres for at sammensætte systemet, med pumpe og varmesløjfer.

Hvis boligen ikke er tilknyttet et fjernvarmeanlæg, skal systemet desuden have en varmekilde for at få temperatur på vandet. Med andre ord kræver en sådan varmeløsning meget forudgående installations- og produktionsarbejde, som i sig selv bruger energi.

3. Komfortabel varme

Det er ingen tvivl om, at vandbåren varme er komfortabel. En lav overfladetemperatur og spredning af varmen over et stort areal giver en lun og behagelig komfort. I hvert fald i nogle perioder i løbet af året.

Udfordringen med denne varmeløsning er langsommeligheden. Det tager tid at opvarme et rum, fordi det tager tid at regulere denne varme. På samme måde tager det tid at reducere temperaturen.

Derfor bliver det ofte for varmt eller for koldt, især i perioder med skiftende temperaturer. Så du risikerer at fryse, selv med en ny og smart varmeløsning.

4. Bedste løsning i ny bolig

Jeg vil påstå, at dette er direkte forkert. Kravene til isolering og tæthed i et nybyggeri er så høje, at varmetabet er minimalt. Og vandbåren varme er en kraftig kilde, som giver meget varme. Resultatet kan hurtigt blive, at den vandbårne løsning slet og ret bliver for meget.

Nye boliger har ofte balanceret ventilation med varmegenvinding. Det betyder, at den friske luft, som lukkes ind, allerede er opvarmet. Så kan den vandbårne varme for alvor blive i overkanten. Det er tilstrækkeligt med nogle mindre el-radiatorer under hvert vindue for at holde varmen de koldeste dage.

5. Fleksibel løsning

Da det er muligt at udskifte energikilde til opvarmning af vandet, bliver en vandbåren løsning betegnet som fleksibel. Det handler om, at opvarmningen kan ske med luft til vand varmepumpe, el-kedel, jordvarme eller fjernvarme. I praksis viser det sig, at brugerne mener, det bliver for dyrt at skifte til noget, som kan være rimeligere i drift.

En mere konkret forhindring er at tilpasse opvarmningen i forbindelse med ombygning.

Hvis du laver en del af stuen om til soveværelse, vil du jo gerne have en lavere temperatur i soveværelset. Så skal sløjferne laves om for at tilpasses de såkaldte varmezoner, og det er særligt arbejds- og udgiftskrævende med gulvvarme.

Som du kan se, er der en række forhold, som påvirker både komfort og økonomi ved valg af opvarmningstype i hjemmet. Her er en guide, som giver dig mere nyttig viden:

15 misforståelser om varme som koster dig tusindvis af kroner